Folkesparekassen Mobilbank
Folkesparekassen
GRATIS - i Play Butik
Vis

NETBANK

MENU

Søg

10 små ændringer i din hverdag

hvor du kan gøre en forskel for miljøet og spare penge samtidig


  1. Brug tørresnoren 
    Lad tørretumbleren hvile og hæng dit tøj til lufttørring. Det sparer en masse strøm og dit tøj holder sig pænt i længere tid.

  2. Tag indkøbsposen med 
    Medbring selv poser til dine varer, når du handler ind. Plasticposer er dyre at købe og ikke særlig miljøvenlige. Du kan i stedet bruge muleposer eller shoppingposer, der holder længere. Få én i din nærmeste afdeling af Folkesparekassen.

  3. Tramp i pedalerne 
    Lad bussen køre og bilen stå. Snup cyklen til skole eller på job. Det sparer miljøet for CO2 og giver frisk luft og god motion. Husk refleks til de mørke timer.Tip: Har du ikke en cykel, eller trænger du til en ny? Køb eventuelt en brugt cykel på auktion. Tjek www.politi.dk.

  4. Køb sidste års model 
    Få din egen stil. Købt brugt tøj og ting til dit hjem og spar mange penge. Du kan gå på jagt efter de gode sager i genbrugsbutikker og på loppemarkeder, eller gøre et kup på en af de mange vintageshops på internettet.

  5. Sælg dit storskrald 
    Tjen lidt ekstra og spar miljøet for affald. Ligesom du kan købe brugt, kan der være god fornuft i at sælge de ting, du ikke længere selv har brug for i stedet for at smide dem ud.

  6. Spar på vandet
    Køb en sparebruser, tag korte brusebade og lad karbadet være en sjælden belønning på en ekstra hård dag. Tjek dit toilet og få det fikset, hvis det løber. Vask hænder i koldt vand. Varmt vand er dyrt og gør dine hænder tørre.

  7. Drik postevand 
    Drop det dyre vand på flaske. Plastflasker er ligesom plastposer store miljøsyndere. Køb i stedet en god drikkeflaske, du kan have med i tasken og fyld den med vand fra vandhanen, når du skal til fitness, på job, i skole osv.

  8. Lav nyt af gammelt 
    Brug dine eksisterende møbler og ting til selv at lave noget nyt. På internettet finder du masser af inspiration til, hvordan du med en smule kreativitet kan lave hverdagsting om til noget nyt og smart. Det kaldes reworking, refinishing eller hacking.

  9. Tøm køleskabet 
    Undgå madspild. Spis resterne fra i går til frokost eller brug dem til at lave en ny ret. Find nogle gode opskrifter med få ingredienser og erstat eventuelt dele af opskriften med madvarer, du allerede har.

  10. Få et pengetjek 
    Har du lån forskellige steder eller mangler du økonomisk overblik? Kontakt os og bestil et uforpligtende møde med din rådgiver, hvor I sammen gennemgår din økonomi. Mødet er gratis, men kan måske spare dig for mange penge i fremtiden.


Bliv kunde nu


back-arrow Tilbage

icon-blivendel-white

BLIV kunde

og en del af fællesskabet

icon-legitimation-white

INDSEND DOKUMENTER

Sikker overførsel af filer

icon-nyhedsmail-white

TILMELD NYHEDSMAIL

Gå ikke glip af nyheder og aktiviteter