Folkesparekassen Mobilbank
Folkesparekassen
GRATIS - i Play Butik
Vis

NETBANK

MENU

Søg
Overskrift:
Følg Nickolai til toppen af Kilimanjaro
Dato:
9. september 2018
Billede:
nickolai
Tekst:

Folkesparekassen støtter projektet Climb for Charity og hjælper en kommende bjergbestiger Nickolai Damgaard fra Grenaa med at forfølge en livslang drøm om at nå toppen af Afrikas største bjerg, Kilimanjaro:

"Jeg elsker naturen og er vant til at bruge den rigtig meget. På sådan en tur får man mulighed for at opleve naturen fra sin allermest ekstreme side, og det bliver meget grænseoverskridende", siger Nickolai Damgaard. 

Går til et godt formål

Nickolai Damgaard fra Grenaa arbejder til daglig som selvstændig kost- og sundhedsvejleder, og han er blandt de 36 udvalgte, der skal bestige Kilimanjaro, hvor alle pengene fra turen går til et godt formål:

"Det er en livslang drøm, der går i opfyldelse og jeg glæder mig helt vildt til turen. Det er en unik mulighed, som jeg har ventet længe på og samtidig går pengene vi samler ind fra turen til Børneulykkesfonden. Det er fantastisk, hvis det kan lykkedes for os at samle rigtig mange penge ind, som kan hjælpe syge børn til et bedre liv", siger Nickolai Damgaard.  

Pengene fra turen og projektet Climb for Charity går ubeskåret til Børneulykkesfonden og Legeheltene, der arbejder for at bringe leg og bevægelse ind i syge børns hverdag. 

Skal nå toppen i 5850 meters højde

Den 7. september begyndte Nickolai Damgaard sammen med 35 andre udvalgte opstigningen til toppen i 5850 meters højde og han forventes at være tilbage i Danmark igen den 20. september efter en veloverstået mission. Folkesparekassen følger Nickolai og resten af truppen undervejs i deres kamp for at nå målet:

"De største udfordringer bliver naturligvis de fysiske og psykiske. Men jeg skal nå toppen. Men ingen kan vide sig sikker for højdesyge. Det kan ramme, selvom man er i en rigtig god fysisk form. Men jeg vil gøre alt for at nå toppen, og ellers er jeg nødt til at tage turen igen. Mit eneste mål er at kunne nyde solopgangen på toppen af Kilimanjaro", fastslår Nickolai Damgaard. 

Følg Nickolai hele vejen

Du kan følge Nickolai Damgaard hele vejen til toppen på vores sociale medier og her på hjemmesiden. På Facebook vil vi løbende holde vores følgere opdaterede og se om det lykkedes for Nickolaj at gøre drømmen til virkelighed. 

Følg ham blandt andet på vores facebookside www.facebook.com/folkespar

Du kan også læse mere om projektet på www.climbforcharity.dk

Har du lyst til at støtte Nickolai med at indsamle penge og støtte Børneulykkesfondens arbejde kan det ske via MobilePay til 53277.

icon-blivendel-white

BLIV kunde

og en del af fællesskabet

icon-legitimation-white

INDSEND DOKUMENTER

Sikker overførsel af filer

icon-nyhedsmail-white

TILMELD NYHEDSMAIL

Gå ikke glip af nyheder og aktiviteter