Folkesparekassen Mobilbank
Folkesparekassen
GRATIS - i Play Butik
Vis

NETBANK

MENU

Søg
Overskrift:
Fasthold superlav rente i fem år
Dato:
10. oktober 2016
Billede:
totalkredit-lav-rente-i-fem-aar
Tekst:

Sidder du med F1 og synes, at et skifte til fast rente er for dyrt, så er der faktisk en billig mulighed for at sikre sig lave renteudgifter fem år frem alligevel.

For øjeblikket er renteniveauerne historisk lave. Derfor skifter mange fra eksempelvis F1-lån til lån med fast rente, som for tiden er på to pct. for at fastholde en lav renteudgift mange år frem.

Men en del synes måske, at det er for dyrt at gå til fast rente og holder fast i F1, og renterne er da også kun faldet i de senere år.

For dem, der så gerne vil sikre sig mod pludselige rentestigninger, men ikke vil bruge de penge det koster at lægge lånet om til fast rente, er der en mellemvej, der ikke koster særligt meget, nemlig F5-lånet.

- Min primære anbefaling er et lån med fast rente, men ved at omlægge til et F5-lån får man både en utrolig lav rente, sikrer sit husholdningsbudget mod rentestigninger i fem år, og har faktisk et lån, der lige nu er billigere end F1 hver måned. Samtidig slipper man for omkostninger til at skifte til fast rente. Sagen er nemlig, at hvis man går fra F1 til F5, så er der kun tale om et profilskrifte, og det koster under 1.000 kr. at gennemføre, siger Brian Enevoldsen, der udover at være afdelingsleder i Aarhus-afdelingen også er ansvarlig i Folkesparekassen på boligområdet. Han fortsætter:

- Jeg vil anbefale folk, der går og overvejer, hvad de kan gøre for at sikre sig mod rentestigninger til at komme ned og tale med os. Der er forskellige muligheder - også hvis man ikke ønsker at gå hele vejen med et fastforrentet lån.

Med et profilskifte fra F1 til F5 fortsætter kunden inden for samme lånetype, og det kræver ikke en låneomlægning og koster kun ganske lidt i sammenligning.

- Man skal dog huske, at renten kun er sikret i de næste fem år, og det kan være dyrere at komme ud af lånet, før det skal rentetilpasses om fem år. Jeg synes klart, at folk skal komme forbi og tale det igennem med os, siger Brian Enevoldsen.


 Nuværende omkostning ved F1Ved skifte til 2%-lånVed skifte til F5-lån
Bruttoydelse pr. måned3.8404.4603.570
Nettoydelse pr. måned3.5103.8103.330
Afdrag pr. måned2.6902.1202.720
Hovedstol1.000.0001.034.000 1.001.000


Det nye fastforrentede 2%-obligationslån; debitorrente 2,02%. ÅOP: 3,03% og løbetid 30 år. Udbetalt lånebeløb er 1.001.170 kr. og hovedstolen er 1.034.000 kr. Omkostninger: Kurtage 1.514 kr., lånoptagelsesgebyr 4.000 kr., sagsekspedition 2.500 kr., gebyr for fastkursaftale 500 kr., renter og bidrag 470.181 kr., omkostninger i alt 478.695 kr. Det samlede beløb, der skal betales tilbage er 1.504.181 kr. Ydelse: 1. års månedlige ydelse før skat er 4.457 kr. Lånebetingelse: Brandforsikring af den pantsatte ejendom.
Det nye F5-lån (variabel rente); debitorrente 0,14%. ÅOP: 1,02% og løbetid 30 år. Udbetalt lånebeløb er 1.001.000 kr. og hovedstolen er 1.001.000 kr. Omkostninger: Profilskift 950 kr., renter og bidrag 155.230 kr., omkostninger i alt 156.180 kr. Det samlede beløb, der skal betales tilbage er 1.156.230 kr. Ydelse: 1. års månedlige ydelse før skat er 3.566 kr. Lånebetingelse: Brandforsikring af den pantsatte ejendom.
Der regnes med en fastkursaftale på 2%-lånet, mens F5 optages til termin. 2%-lånet optages til kurs 97,60 inkl. kursfradrag for fastkursaftale. Der regnes med en renteforventning på 0,15% på F5.
Anvendt skattesats er 27,6%. Bidragssatsen for 2% er 0,74% og den er 0,88% for F5. Beregnet på baggrund af et F1 lån med afdrag på 1 mio. kr. med en nuværende rente på 0,22% og en bidragssats på 1,18%. Beregningen er kun vejledende og kan afvige fra et lånetilbud. Beregningen er foretaget den 07. oktober 2016.

icon-blivendel-white

BLIV kunde

og en del af fællesskabet

icon-legitimation-white

INDSEND DOKUMENTER

Sikker overførsel af filer

icon-nyhedsmail-white

TILMELD NYHEDSMAIL

Gå ikke glip af nyheder og aktiviteter