Folkesparekassen Mobilbank
Folkesparekassen
GRATIS - i Play Butik
Vis

NETBANK

MENU

Søg
Overskrift:
Finansiel støtte til kunder under coronakrisen
Dato:
20. august 2020
Billede:
Martha Petersen, direktør, Folkesparekassen - Kopi
Tekst:

I forbindelse med coronakrisen har Folkesparekassen fra nedlukningen i marts måned, gjort en stor indsats for at kontakte kunderne og yde finansiel støtte, hvor der har været behov for det. Det er sket i form af udvidelse af lån og kreditter, men også ved at nogle kunder har fået lov til at springe ydelser over på bestående lån.  

De to første måneder i 2020 var kendetegnet ved en rekordhøj aktivitet omkring bolighandler. Det aftog i forbindelse med lukning af landet, og opgaven blev i stedet at få kontaktet i kunderne for at få en snak om, hvordan de eventuelt var ramt, og hvad der skulle til for at hjælpe med økonomien.

Ifølge Folkesparekassens direktør Martha Petersen foregik dette samtidig med, at halvdelen af Folkesparekassens medarbejdere skulle vænne sig til at arbejde hjemmefra og holde møder med kunderne on-line:

”Sparekassen har på nuværende tidspunkt imødekommet alle de kunder, der, ud over regeringens hjælpepakker, har haft et behov for en løsning på deres akutte økonomiske situation”, siger Martha Petersen.

I takt med den forsigtige genåbning kan det konstateres, at der igen er en vis aktivitet på boligmarkedet. Det glæder direktøren, der henviser til, at boligmarkedet under finanskrisen gik helt i stå:

”Det er ikke sket endnu under coronakrisen, og vi må håbe, at det heller ikke sker. Noget sådant kan få en dyb negativ indvirkning på den øvrige økonomi”, siger hun. Hun hæfter sig samtidig ved, at en del af ejendomshandlerne vedrører køb af sommerhus. Det sker i et omfang hun ikke har set i mange år.

Folkesparekassen har indtil videre ikke haft behov for at nedskrive på konkrete lån til kunder som følge af coronakrisen, men Martha Petersen vurderer dog, at fremtiden er meget usikker og fortsætter:

”Der er risiko for stigende ledighed, når hjælpepakkerne udløber. Derudover er der tendenser til en anden bølge af smittespredningen af corona med risiko for fornyet nedlukning. Endelig er der meget stor usikkerhed om udviklingen på eksportmarkederne.”

Sparekassen har som følge af usikkerheden da også reserveret i alt 1,4 mio. kr. i halvårsregnskabet til eventuelle kommende tab som følge af coronakrisen.

Indtjeningen påvirket af coronakrisen

Halvårets resultat er på 204 t.kr. før skat mod 1.477 t.kr. i første halvår 2019. Nettorenteindtægterne falder med 163 t.kr. fra 9.268 t.kr. til 9.105 t.kr., svarende til et fald på 1,8 %. Det skyldes lavere renteafkast af obligationsbeholdningen og lavere udlånsrente.  Gebyr- og provisionsindtægterne udgør 8.685 t.kr. Det er 690 t.kr. højere, end tilfældet var i 1. halvår 2019. Det svarer til en stigning på 8,6 %.  Samlet stiger netto rente- og gebyrindtægterne med 326 t.kr. fra 17.205 t.kr. til 17.531 t.kr. Det svarer til 1,9 %.  Det er lavere end forventet, og kan tilskrives et fald i aktivitetsniveauet som følge af coronakrisen.

Kursreguleringerne udgør et samlet tab på -472 t.kr. Det er sammensat af et kurstab på -843 t.kr. på obligationsbeholdningen, der kan tilskrives uro på de finansielle markeder som følge af coronakrisen. Dertil kommer en kursgevinst på 367 t.kr. på aktier i sektorselskaber, som sparekassen har samarbejde med. Endelig er der en gevinst på valuta og nogle øvrige reguleringer, der netto udgør 4 t.kr.

Øgede investeringer i IT-systemer og digitalisering

Samtidig med en stigende indtjening har sparekassen dog også øgede omkostninger. Det kan primært henføres til stigende udgifter til nye IT-løsninger og digitalisering. Martha Petersen peger på, at det er investeringer i fremtiden.

 ”Folkesparekassen skal også fremover være attraktiv for kunderne. Det indebærer blandt andet, at vi skal kunne tilbyde brugervenlige og tidssvarende digitale løsninger. Samtidig har vi fortsat brug for at få effektiviseret den interne administration. Endelig er der behov for løbende udvikling af IT-løsninger for at sikre, at sparekassen fortsat kan overholde den stadigt mere omfattende finansielle regulering”, udtaler Martha Petersen.

Udgifterne til personale og administration er samlet øget fra 16.179 t.kr. til 16.407 t.kr., hvilket er en stigning på 228 t.kr. svarende til 1,4 %. Det er sammensat af et fald i personaleomkostningerne og stigende IT-udgifter. Folkesparekassen har i første halvår 2020 24,0 medarbejdere omregnet til fuldtidsansatte. I første halvår 2019 var der 23,8 medarbejdere. Når personaleomkostningerne falder, mens der marginalt er flere ansatte, skyldes det dagpengegodtgørelser og forskydning i feriepengeforpligtelser i første halvår.

Pr. 30. juni 2020 udgør nedskrivninger på udlån 168 t.kr. I dette beløb er indeholdt 700 t.kr. i nedskrivninger til evt. kommende tab som følge af coronakrisen. Det er halvdelen af det beløb, der er reserveret til kommende tab. Det kan konstateres, at der netto har kunnet tilbageføres 532 t.kr. på øvrige nedskrivninger.   

Balancen runder en milliard

Folkesparekassens balance stiger fra 989,8 mio.kr. ved udgangen af 2019 til 1.060,0 mio.kr ved halvåret 2020. Direktøren noterer, at en milepæl i form af den første milliard dermed er rundet. Der har i første halvår været tale om en stigning i balancen på 70,2 mio.kr. svarende til 7,1 %.

Udlån stiger fra 361,3 mio.kr. til 365,2 mio.kr i samme periode. Det er en stigning på 3,8 mio.kr. svarende til 1,1 %. Indlån stiger fra 761,7 mio.kr ultimo 2019 til 833,1 mio.kr. ved halvåret 2020. Det er en stigning på 71,3 mio.kr. svarende til 9,4 %.  Martha Petersen peger på, at den store stigning i indlån er udtryk for, at mange kunder stadig har en god økonomi:

”De store indlån sammen med stigende ejendomspriser betyder, at mange er gået ind i den nuværende krise fra et godt udgangspunkt”, konstaterer hun. Hun advarer dog mod at tro, at det er ensbetydende med, at der ikke kan opstå problemer.

Afgivne garantier stiger med 29,4 mio.kr. fra 248,2 mio.kr. til 277,5 mio.kr., hvilket er en stigning på 11,8 %.  Garantierne er stillet i forbindelse med kunders køb af fast ejendom og ved omlægning af realkreditlån. Udviklingen vidner om, at der fortsat er aktivitet på ejendomsmarkedet - trods coronakrisen.

Det indlån Folkesparekassen ikke låner videre ud til kunder, placeres overvejende i obligationer med lav kursfølsomhed samt på en konto i Nationalbanken. Obligationsbeholdningen er på 485,1 mio.kr. ved halvårsskiftet mod 400,7 mio. kr. pr. 31. december 2019.

Egenkapital og solvens

Sparekassens egenkapital udgør 120,5 mio.kr. Det er en stigning på 3,6 mio.kr. i halvåret. Bag denne udvikling ligger en stigning i garantkapitalen på 3,4 mio. kr. Dertil kommer overskud efter skat på 0,2 mio.kr.

Solvensprocenten udgør 20,9 % pr. 30. juni 2020 mod 21,9 % ultimo 2019. Faldet i solvensprocenten skyldes primært en stigning i stillede garantier.

Folkesparekassen skal mindst have en solvensprocent inklusiv lovbestemte kapitalkrav på 13,8 %. Der er heri indregnet en ekstra buffer på yderligere 700 t.kr. til imødegåelse af tab på udlån som følge af coronakrisen. Samlet er der en solvensmæssig overdækning på 7,1 procentpoint.

”Folkesparekassen skal til enhver tid være et solidt og sikkert pengeinstitut for kunderne. Det er vi nu, og det skal vi også være i fremtiden. De lovbestemte krav til solvensprocenten vil være stærkt stigende de næste 3 – 4 år, men sparekassen har fastlagt en plan for, hvordan det sikres, at der fortsat er en solid solvensmæssig overdækning”, oplyser Martha Petersen.

Forventning til årets resultat

Ved årets begyndelse var det forventningen, at årets resultat før skat ville blive 1,4 mio.kr. Nettorente- og gebyrindtægterne må på nuværende tidspunkt forventes at blive lavere som følge af et lavere aktivitetsniveau på grund af coronakrisen.

Negative kursreguleringer på obligationsbeholdningen og ekstra nedskrivninger, ligeledes som følge af coronakrisen, trækker også ned på det forventede resultat. Dertil kommer højere IT-omkostninger. I dette meget usædvanlige år er der for første gang i sparekassens historie udsigt til et negativt resultat. Det forventes at blive omkring – 1,7 mio.kr. før skat.

Martha Petersen peger på, at der stadig er store usikkerheder forbundet med årets resultat.  Hun minder om, at ingen kender udviklingen i coronakrisen og de heraf afledte konsekvenser, den kan have på samfundsøkonomi, beskæftigelse og ejendomspriser.

”Pengeinstitutter og også Folkesparekassen er et spejl af samfundet. Når det går godt i samfundet, går det godt for pengeinstitutterne, og når det rent økonomisk går dårligt i samfundet, er det også sværere at drive pengeinstitut. Sådan har det altid været. Ligesom indenfor mange andre brancher må man glæde sig over de gode år og være klar til at tage dem med udfordringer,” slutter hun. 


Læs mere og se halvårsregnskabet 2020

icon-blivendel-white

BLIV kunde

og en del af fællesskabet

icon-legitimation-white

INDSEND DOKUMENTER

Sikker overførsel af filer

icon-nyhedsmail-white

TILMELD NYHEDSMAIL

Gå ikke glip af nyheder og aktiviteter