Folkesparekassen Mobilbank
Folkesparekassen
GRATIS - i Play Butik
Vis

NETBANK

MENU

Søg
Overskrift:
Folkesparekassen lancerer nyt lån til elbiler
Dato:
7. februar 2019
Billede:
Elbil - Kopi
Tekst:

2019 og 2020 bliver årene, hvor elbilerne for alvor kommer. Omkring et dusin rent elektriske modeller lanceres i år og yderligere mindst ti i 2020. Det viser en undersøgelse hos alle bilmærker i Danmark, skriver FDM.

En udvikling som pengeinstitutterne i høj grad skal understøtte. Det mener Martha Petersen, direktør i Folkesparekassen, som nu vil bane vejen for nye miljørigtige billån og lancere et lån på 1,95% til elbiler*:

”Som pengeinstitut bør vi tage ansvar for udviklingen og medvirke til, at flere og flere kan se fordelene ved at vælge biler uden fossile brændstoffer”, understreger Martha Petersen.

En bevægelse er i gang

I de seneste år er elbilen blevet en større del af gadebilledet. Flere og flere bilproducenter producerer elbiler, og salget af elbiler har været højt i de seneste år. En tendens der for alvor fortsætter i 2019 og 2020. Derfor er det på tide, at også banksektoren kommer på banen, mener Martha Petersen:

”Der er en bevægelse i gang, og grøn omstilling væk fra fossile brændstoffer i transportsektoren er i rivende udvikling.  Som bæredygtig bank med fokus på miljø vil vi gå i front for at skabe fordelagtige løsninger, der understøtter denne positive udvikling”, understreger hun.

Slut med fossile brændstoffer

I Danmark og en række andre lande er planen, at salget af personbiler, der kører på fossile brændstoffer, skal udfases inden år 2030. Samtidig har EU en mission om, at nye biler skal udlede 35% mindre CO2 i 2030 sammenlignet med 2020.

I Folkesparekassen har sparekassens særlige ”Grønne lån” længe gjort det attraktivt at låne til lave renter, hvis man vælger miljørigtige løsninger.  Et billån på 1,95% til elbiler i banksektoren er dog et markant step up, mener direktøren i Folkesparekassen:

”Vi ved, at klimaforurening er så stort et problem, at vi skal i gang med at tænke anderledes. Banksektoren skal også påtage sig et ansvar i den her sammenhæng. Vi skal bane vejen for, at økonomien i hvert fald ikke er en hindring for, at vælge løsninger der gavner miljøet”, slutter Martha Petersen.

Elbiler fra hele verden

Efter lanceringen i 2018 af bl.a. Nissan Leaf II, Hyundai Ioniq og Jaguar I-Pace følger i år yderligere et dusin flere. Bilproducenter der er klar med elbiler i 2019 / 2020 (kilde: FDM)

Hyundai Kona

Audi E-tron og E-tron Sportback

Tesla Model 3

e-Niro og Soul EV (Kia)

Nissan Leaf (med større batteri – 62 kWh og officielt 385 km)

EQC (Mercedes-Benz)

Renault (en efterfølger til Zoe)

Citroen DS (3 Crossback)

Peugeot (208)

Porsche Taycan

Volkswagen ID og ID Crossback

Seat (Mii Electric)

Skoda (Citigo Electric)

Opel Corsa

Honda

Citroën

Volvo

Mazda 


*Betingelser og eksempel på billån:

(min. 20% udbetaling): Bilen koster 480.000 kr. Oprettelse af lån koster 3.750 kr. Tinglysning og finanseringsomkostninger koster i alt 10.660 kr. Din månedlige ydelse i 96  måneder er 4.665 kr. før skat. Variabel rente er 1,95% p.a. Debitorrente er 1,97%. ÅOP er 2,9% før skat. Samlede omkostninger er 447.910 kr. Billån kræver almindelig  kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet. Renten gælder ved oprettelse af nye billån samt ved overførsel af billån fra andre  banker/finansieringsselskaber. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. juni 2019.



icon-blivendel-white

BLIV kunde

og en del af fællesskabet

icon-legitimation-white

INDSEND DOKUMENTER

Sikker overførsel af filer

icon-nyhedsmail-white

TILMELD NYHEDSMAIL

Gå ikke glip af nyheder og aktiviteter