Folkesparekassen Mobilbank
Folkesparekassen
GRATIS - i Play Butik
Vis

NETBANK

MENU

Søg
Overskrift:
Folkesparekassen udvider sponsoraftale med HA85
Dato:
18. oktober 2018
Billede:
HA85-Folkesparekassen_okt2018 - Kopi
Tekst:

Folkesparekassen og HA85 har indgået en ny samarbejdsaftale om et supersponsorat. Dermed udvider sparekassen og foreningen det tætte samarbejde, som startede for næsten 20 år siden.

Udover at være fast sponsor i HA85 i snart 20 år har Folkesparekassen været med fra start som projektpartner på indsamlingen til den nye Hvinningdal Hal & Fællesskabshus. I den forbindelse sørgede den lokale sparekasse meget hurtigt for kampagnens første tryksager, oprettelse af indsamlingskonto og en MobilePay-løsning:

”Som lokalt pengeinstitut har vi i Folkesparekassen stor interesse i at støtte op om initiativer, som er til gavn for nærområdet, vores kunder og kommende kunder. Vi er sikre på, at den ny hal og fællesskabshus vil danne rammerne for rigtig mange gode timer for både store og små”, siger Mette Agerup, der er presse- og kommunikationsansvarlig i Folkesparekassen.

Ny hal en realitet

Engagementet i indsamlingen til Hvinningdal Hal & Fællesskabshus viste sig også stort, da sparekassen i slutfasen indgik i den lokale investorgruppe, som stod sammen om at dele det resterende indsamlingsbeløb mellem sig.

I HA85 glæder man sig over, at det gode samarbejde er med til at skabe nye muligheder for lokalområdet:

”Det er med ydmyghed men også en stor stolthed, at vi nu forlænger og udvider samarbejdet med Folkesparekassen, som ligesom os har et positivt værdisæt og et stærkt lokalt engagement, hvilket de gang på gang viser. Jeg synes, at vi i samarbejdet understøtter hinandens værdier rigtigt godt. Sponsoratet giver os desuden mulighed for at kunne tilbyde og igangsætte forskellige aktiviteter i foreningen samt at fortælle en god historie om et tæt og mangeårigt partnerskab”, fortæller Rasmus Munch, der er bestyrelsesformand og sponsoransvarlig i HA85.

Samarbejde om Pantpatruljen

Folkesparekassen er et pengeinstitut med holdninger, og et værdigrundlag om bæredygtighed og særligt, at økonomien skal fungere med respekt for mennesker og miljø er en vigtig dagsorden. Derfor indgik Folkesparekassen og HA85 et samarbejde om foreningens Pantpatrulje, hvor børn og unge har ydet et imponerende stykke arbejde med at samle flasker og pant ind til halprojektet - og til gavn for miljøet:

”Det er meget imponerende, så engagerede børnene er, og det er en utrolig indsats, de allerede nu har præsteret. Vi støtter meget gerne op om bæredygtige tiltag og initiativer, der gavner miljøet, så Pantpatruljen yder et stort stykke arbejde som er lige i Folkesparekassens ånd”, fortæller Mette Agerup.

En holdning der bakkes op af foreningens formand:

”Det gør mig meget glad, at Folkesparekassen ser, anerkender og belønner de unges engagement i den gode sags tjeneste", siger en glad bestyrelsesformand og fortsætter: 

"Det er netop den type samarbejdspartnere og sponsorer, som gør det ekstra sjovt at gøre en forskel i HA85 og i lokalområdet her i Hvinningdal”, slutter Rasmus Munch.  

icon-blivendel-white

BLIV kunde

og en del af fællesskabet

icon-legitimation-white

INDSEND DOKUMENTER

Sikker overførsel af filer

icon-nyhedsmail-white

TILMELD NYHEDSMAIL

Gå ikke glip af nyheder og aktiviteter