Folkesparekassen Mobilbank
Folkesparekassen
GRATIS - i Play Butik
Vis

NETBANK

MENU

Søg
Overskrift:
Happy Hour på pensionsopsparingen
Dato:
29. oktober 2018
Billede:
pension1
Tekst:

Der er Happy Hour på pensionsopsparingen. Du skal ikke betale skat af det, du betaler ind på en ratepension eller en livrente (fradrag for indbetalingerne). Rente og afkast på pensionsordninger er markant lavere beskattet. Det er det, der hedder ”to for en” nede i tøjbutikken eller happy hour på cafeen rundt om hjørnet.

Desuden er der meget, der kunne tyde på, at reglerne ligger nogenlunde fast for et stykke tid. Og der er faktisk mange gode ting i de nye regler. Vi ser på dem i det følgende.

Det danske pensionssystem består groft sagt af tre dele. I bunden ligger folkepensionen og ATP, som sikrer, at alle har en grundlæggende indtægt som pensionister.

Oven på ligger arbejdsmarkedspensioner, som de fleste, der har arbejde, får gennem deres arbejdsgiver.

Og så er der de individuelle ordninger, som man selv kan tegne, hvis man gerne vil have noget ekstra ud over den basisdækning, der ligger i folkepensionen og arbejdsmarkedspensionerne.

Basis, det nødvendige og det, der gør livet rigtig sjovt

Det kan sammenlignes med de forskellige udgaver af kostpyramiden, der skal lære os at spise sundt og ernæringsrigtigt. Nederst finder vi rugbrød, kartofler, ris og den slags. Så er der, hvad der ellers hører til et måltid. Og øverst er der alt det sjove, som vi strengt taget ikke behøver for at kunne overleve, men som gør det lidt mere spændende at spise og dermed at leve.

På samme måde med pensionspyramiden. Folkepensionen sikrer, at vi ikke dør af sult som pensionister. Arbejdsmarkedspensionerne sikrer, at vi har lidt mere at gøre godt med. Og så er der de individuelt tegnede pensioner, som sikrer, at vi har mulighed for at gøre alt det, vi drømmer om, når vi bliver pensionister.

Den sidste type pensionsordninger er dem, de kan hjælpe dig med i pengeinstituttet, så lad os kaste et blik på dem.

Den gode, den lidt mere stabile og den, der varer hele livet

Her er der igen groft sagt tre muligheder – en aldersopsparing, en ratepension og en livrente. De har alle hver deres særlige karakteristika. Der gælder specielle regler for hver af dem, og de passer derfor til forskellige situationer og dækker særlige behov. Men man kan også tilrettelægge en pensionsordning, der favner bredt, ved at kombinere opsparing i alle tre ordninger.

Lad os begynde med aldersopsparingen og starte med at slå fast, at den først bliver rigtigt interessant, når du for alvor nærmer dig pensionsalderen. Med de nye regler må man nemlig kun indbetale 5.100 kr. pr. år på en aldersopsparing, indtil det 5. år, før man når folkepensionsalderen. Herefter må man indbetale 46.000 kr. pr. år. Beløbene reguleres til 5.200 kr. og 48.000 kr. pr. år i 2019.

Det gode ved en aldersopsparing er, at den ikke har betydning for, om man får tillæg til folkepensionen eller ej. Uanset hvor stor ens alderspension ender med at blive, kan man altså fortsat få fuldt tillæg til folkepensionen, hvis ens forhold ellers gør, at man er berettiget til dette.

Man kan få en aldersopsparing udbetalt på forskellige måder. For eksempel som en engangssum eller i rater. Man skal ikke betale skat, når man får den udbetalt. Til gengæld får man heller ikke fradrag, når man betaler ind på en aldersopsparing.

Jamen, hvorfor kan man så ikke bare spare op uden at gøre det som en pensionsordning – altså som såkaldt frie midler?

Det kan man også godt. Man skal blot tænke på, at der er den fordel ved at gøre det i form af en aldersopsparing, at den skat, man skal betale af det afkast, man får på en aldersopsparing, kun beskattes med 15,3 procent, mens skatten er betydeligt højere på det afkast, man får af frie midler.

Og så er der den pointe, at når man har sat pengene ind på en aldersopsparing, så er de øremærket til ens pension, og så er det sværere at komme til at bruge dem til andre formål. Det vil nogle måske opfatte som en ulempe, da det giver mindre fleksibilitet, men for andre vil det være en fordel, da man så har en vis sikkerhed for, at man ikke kommer til at røre pengene.

Ratepension

Hvis man vil sætte mere til side til pensionen, end man kan på en aldersopsparing, kan man vælge at gøre det på en ratepension. Her kan man sætte 54.700 kr. ind i år og 55.900 kr. næste år.

I forhold til en aldersopsparing er der ud over de flere penge, man kan sætte ind på en ratepension, også den fordel ved denne, at der bliver set bort fra det, man indbetaler på den, når det regnes ud, hvad man skal betale i skat. Man skal altså ikke betale skat af det, man indbetaler. Heller ikke topskat. Ja, ikke nok med det. Man får oven i købet et fradrag for indbetalingerne.

Drømmer jeg, eller er jeg vågen?, føler man trang til at udbryde. Kan det virkelig lade sig gøre i det danske skattesystem, at man får fradrag for et betragteligt beløb? Ikke en, men to gange?

Ja, og det er der selvfølgelig en bagtanke med, som man kan se af det følgende.

Fradrag kontra mindre tillæg

En ratepension udbetales som navnet siger i rater, og man skal sammenligne det fradrag, man får, når man betaler ind på en ratepension, med, hvad man skal betale i skat, når man får ratepensionen udbetalt.

Umiddelbart vil det være en god forretning for de fleste. I hvert fald hvis man betaler topskat, når man betaler ind på ratepensionen. Som sagt får man nemlig fradrag i topskatten for indbetalingerne. Det er imidlertid de færreste, der vil have så stor en ratepension, at de skal betale topskat, når de får den udbetalt. Det vil sige, at man får et større fradrag for indbetalingerne, end man skal betale i skat af udbetalingerne.

Så langt er det en klar overskudsforretning. Der kan imidlertid være den hage, at det tillæg til folkepensionen, man kunne have fået, hvis man ikke havde ratepensionen, kan blive sat ned eller helt forsvinde.

Her kommer det ekstra fradrag, man får med de nye pensionsregler, ind i billedet. Det er et fradrag, der, når det er fuldt indfaset i 2020 vil være på henholdsvis 32 eller 12 procent af det, man indbetaler op til 70.000 kr. (71.500 kr. i 2019) på en ratepension eller en livrente. Om det er 32 eller 12 procent afhænger af, om man har 15 år eller mindre tilbage, før man når folkepensionsalderen.

Dette fradrag skulle meget gerne opveje, at man får mindre tillæg til folkepensionen, når man får pensionen udbetalt. Det kan selvfølgelig ikke udregnes, så fradraget krone for krone kommer til at passe med det, man ikke får i tillæg. Dertil er der alt for mange individuelle forhold, der skal tages med i betragtning. Men i store træk skulle det gerne blive sådan, at det dobbelte fradrag, man har på indbetaling til en ratepension – og en livrente – mere end udligner, at man ikke får så meget i tillæg til folkepensionen, som man ellers kunne have fået.

En ratepension skal udbetales over mindst ti år, men udbetalingsperioden kan forlænges, så den varer helt op til 30 år. På den måde kan man styre, at udbetalingerne ikke bliver så store, at man kommer til at betale topskat af dem, eller at man bliver trukket mere i tillæg til folkepensionen, end det er nødvendigt.

Livrente

Den sidste mulighed for en pensionsordning, man selv kan tegne, er en livrente. Hvis man får den oprettet som en arbejdsgiverordning, kan man betale alt det ind på den, man vil. Den bliver udbetalt i form af et fast beløb resten af livet. Størrelsen af beløbet afhænger af, hvor meget man har betalt ind på den.

Fradragsreglerne ved indbetalingen er de samme som for en ratepension. Altså fradrag i topskatten og ekstra fradrag for indbetalingerne. Og beskatningen ved udbetalingen er også den samme som for en ratepension. Man skal altså betale skat af det beløb, man får udbetalt, men formodentligt mindre, end det fradrag, man fik, da man betalte ind på livrenten.

Tilsvarende risikerer man at få et mindre tillæg til folkepensionen, end man ellers ville have fået, men igen skulle det ekstra fradrag ved indbetalingen gerne opveje dette.

Normalt siger man, at en livrente er en god forretning, hvis man lever længe, da man så får mere ud af den, end det beløb, man har indbetalt, i virkeligheden rækker til. Omvendt, hvis man dør tidligt. Så risikerer man at have indbetalt mere, end man får udbetalt.

For nogle livrenter er det sådan, at hele beløbet går tabt, når man dør, sådan at ens efterladte ikke får gavn af dem.

Sådan er det dog ikke nødvendigvis med alle former for livrente, da man kan tegne ordninger, så ens efterladte får et beløb udbetalt, efter at man er død.

Tal med din pensionsrådgiver

Det var en meget kort og overfladisk gennemgang af de muligheder, man har for selv at sætte ekstra til side til sin pension. Der er imidlertid mange detaljer, vi ikke har berørt her, og det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med den enkeltes samlede situation.

Det bedste, man kan gøre, er derfor at tage en snak med pensionsrådgiveren i sit pengeinstitut. Han eller hun kan gennemgå fordele og ulemper ved de forskellige typer pensions-ordninger meget bedre, end der er plads til her. Samtidig med at han eller hun kan gøre det med udgangspunkt i ens helt specielle situation. 

Har du spørgsmål? Så kontakt vores pensionsrådgiver: 

Ole Mose Andersen

oma@folkesparekassen.dk

Tlf.: 86 81 16 11


icon-blivendel-white

BLIV kunde

og en del af fællesskabet

icon-legitimation-white

INDSEND DOKUMENTER

Sikker overførsel af filer

icon-nyhedsmail-white

TILMELD NYHEDSMAIL

Gå ikke glip af nyheder og aktiviteter