Folkesparekassen Mobilbank
Folkesparekassen
GRATIS - i Play Butik
Vis

NETBANK

MENU

Søg
Overskrift:
Swipp og MobilePay går sammen
Dato:
15. november 2016
Billede:
Swipp_logo_phone_sort_RGB_BRED
Tekst:

Folkesparekassen bliver en del af det nye MobilePay-samarbejde, når vi på sigt siger farvel til Swipp. I første omgang forbliver alle privatkunder i Swipp, mens alle erhvervskunder får tilbudt at skifte til MobilePay.

Swipp forbliver operationel i en endnu ikke fastlagt periode, hvorefter løsningen fases ud. Til gengæld vil den omkostningseffektive konto til konto-løsning blive en del af en fremtidig MobilePay-version. Dermed forener det nye samarbejde det bedste fra begge verdener.

Glæde over løsningen

Vi kan kun glæde os over, der er fundet en løsning for Swipp, som tilgodeser såvel kunderne som Folkesparekassen. MobilePay har skabt en stærk og brugervenlig platform for mobilbetalinger, som har vundet stor udbredelse inden for person til person-betalinger herhjemme. Nu konsoliderer vi samarbejdet i erkendelse af, at kunderne har talt, og vi har lyttet. Det nye partnerskab vil ikke alene styrke MobilePay i forhold til fremtidig innovation til gavn for brugerne. Det betyder også, at sektoren står styrket i forhold til store internationale teknologivirksomheder, der gerne vil ind på det danske marked. Med det store antal af danske pengeinstitutter, der nu bakker op om løsningen er der grundlag for med stor styrke at udvikle og udbrede MobilePay, samtidig med at vi med konto til konto-infrastrukturen får mulighed for at gøre dette på den mest omkostningseffektive måde.

Nyt navn

MobilePay vil fremover alene blive markedsført på sit navn og ikke som hidtil MobilePay by Danske Bank. Det nye partnerskab betyder også, at vi gennem vores fælles indkøbsselskab BOKIS sikres indflydelse på den fortsatte udvikling af MobilePay. Det er vigtigt for os.

Swipp vil på sigt udgå som selvstændig app – og selskabet bag lukkes formelt, når tid er - mens dele af funktionaliteten som nævnt vil leve videre. Der er lagt op til at en samlet banksektor står bag løsningen, og her i Folkesparekassen er der er ingen tvivl om, at det er den rigtige vej at gå. Det vil være en fordel for den enkelte kunde, det enkelte pengeinstitut og for sektoren som helhed, hvis vi på denne måde kan forene kræfterne til fælles bedste.

icon-blivendel-white

BLIV kunde

og en del af fællesskabet

icon-legitimation-white

INDSEND DOKUMENTER

Sikker overførsel af filer

icon-nyhedsmail-white

TILMELD NYHEDSMAIL

Gå ikke glip af nyheder og aktiviteter