
Vi søger en erfaren supporter til vores Backoffice-funktion, der har mod på en varieret arbejdsdag med mange opgaver og også er klar på at tage ansvar i rollen som stedfortræder for afdelingslederen.
I Folkesparekassens Backoffice har vi travlt, og vi skal løbende tilpasse os nye opgaver. Derfor har vi nu brug for endnu en dygtig kollega, der har evnen og lysten til at bidrage aktivt i forbedring af arbejdsmetoder og processer. Du tager initiativ og udfordrer, hvis arbejdsgange kan blive mere effektive, og du kan lide at arbejde selvstændigt såvel som i et team.
Du kommer til at supportere rådgiverne i hele sparekassen med en bred vifte af opgaver, og i rollen som stedfortræder får du et medansvar for, at opgaverne bliver fordelt og løst til tiden. Du vil blandt andet komme til at arbejde med dokumentudfærdigelse og sagsbehandling inden for følgende områder:
Du har en bankfaglig uddannelse og har i forvejen erfaring med flere af disse områder, lige som du har mod på at udvide dine kompetencer. Samtidig brænder du for administrative opgaver og forstår vigtigheden i, at de bliver udført omhyggeligt og til tiden. Vi bruger SDC som datacentral, så det er en fordel, hvis du har et godt kendskab til SDC’s systemer.
Sammen med dine fire kolleger i afdelingen tager du ansvar og er kvalitetsbevidst i din opgaveløsning, uden det bremser din effektivitet. I perioder med travlhed formår du at bevare overblikket og styre sikkert gennem pressede situationer. Du er serviceminded, så det falder dig let at sætte dig i kundernes sted og yde den gode service, som de forventer.
Vi kan tilbyde dig
Du kommer selv med
Du får mulighed for hjemmearbejde, men din faste arbejdsplads vil være på Herningvej 37 i Silkeborg. Du er derfor bosiddende i rimelig køreafstand. Kontakt afdelingsleder Morten Andersen på tlf. 87 20 42 13 eller 86 811 611, hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen. Upload din ansøgning og dit CV til os snarest muligt. Ansøgninger behandles løbende.
Upload ansøgning og CV til Folkesparekassen
Folkesparekassen er en kundedrevet garantsparekasse med en holdning til, at økonomien skal fungere for alle mennesker og med respekt for miljøet.