Folkesparekassen Mobilbank
Folkesparekassen
GRATIS - i Play Butik
Vis

NETBANK

MENU

Søg

Investering og opsparing

Investering

Folkesparekassen samarbejder med Sparinvest om investeringer. Sparinvest blev grundlagt i 1968 som en dansk investeringsforening af en række sparekasser, men er siden vokset til en international kapitalforvalter med aktiviteter i 14 lande. Sparinvest har tilsluttet sig UN PRI, FN’s seks principper for ansvarlig investering. Det betyder at de undersøger sociale, miljømæssige og ledelsesmæssige forhold i de selskaber, de investerer i. 

Læs om ansvarlig investering i Sparinvest (pdf)

Før vi kan rådgive dig bedst muligt vedrørende investering, beder vi dig udfylde skemaet nedenfor. Skemaet er indført i henhold til EU-direktivet MiFID, der står for ’Markets in Financial Instruments Directive’. Formålet med MiFID er at skabe et ensartet og velfungerende værdipapirmarked i EU og sikre en høj beskyttelse af investorerne. Et af midlerne er blandt andet dette skema, der skal afdække din investeringsprofil, herunder belyse din finansielle situation, dit formål med at investere samt dit kendskab til og dine erfaringer på det investeringsområde, som er relevant for den specifikke type produkt eller tjenesteydelse.

› Afdækning af din investeringsprofil (MiFID Rådgiverskema) (pdf)


Lokal Puljeinvest

Lokal Puljeinvest er vores løsning til investering af pensionsopsparingen for dig, som ikke selv ønsker at holde øje med og løbende tilpasse dine investeringer. Sammen afdækker vi dine behov og ønsker for, hvordan du vil investere din pensionsordning. Der er i alt otte puljer med forskellige typer værdipapirer, og du kan investere i en enkelt pulje eller en kombination af flere. Dine investeringer bliver dagligt overvåget og tilpasset løbende af erfarne porteføljeforvaltere. 

Lokal Puljeinvest er  et samarbejde med en række andre lokale pengeinstitutter og Sparinvest, der driver puljerne. Det betyder, at dine omkostninger til at være med i puljerne, er meget lave. Sparinvest er tilsluttet FNs principper for ansvarlige investeringer (UN PRI).

På Folkesparekassens side hos Lokal Puljeinvest kan du læse mere om puljerne og de forskellige risikoprofiler. Du kan også foretage dine egne beregninger og følge med i, hvordan puljerne udvikler sig fra måned til måned. Kontakt din rådgiver, hvis du vil høre mere om Lokal Puljeinvest eller overvejer at investere din opsparing.

Gå til lokalpuljeinvest.dk


Risikomærkning

I overensstemmelse med Finanstilsynets regler om risikomærkning af investeringsprodukter har vi inddelt typer af investeringsprodukter i grønne, gule og røde mærkningskategorier. 

Risikomærkning af investeringsprodukter (pdf)


Opsparing

Rentefri opsparing

Med en rentefri opsparing i Folkesparekassen har du løbende mulighed for at låne penge til en lav rente. Størrelsen på lånemuligheden afhænger af din gennemsnitlige opsparing på alle de konti, hvor du ikke får tillagt renter. 

Mere om rentefrie muligheder

Rentefri børneopsparing

Med en Rentefri Børneopsparing kan du være med til at sikre dit barn eller barnebarn en god start på voksenlivet. Der kan oprettes én konto for hvert barn. Der kan være én indskyder, som enten er barnets forældre eller bedsteforældre, og der tilskrives ikke rente. Til gengæld bliver der tilskrevet Årskroner, så barnet får en fremtidig mulighed for at låne penge til en lav rente. Opsparingen indbetales til en konto, som er bundet, til barnet er 18 år (bindingsperioden kan inden kontoens frigivelse forlænges til barnet er fyldt 21 år). Det kan for eksempel være et fast beløb, som du indbetaler hver måned eller en gang i kvartalet. Eller du kan komme ind med sparegrisen, når den er fyldt. Du kan højst indbetale 10.000 kr. om året.

Større lånemulighed 
En Rentefri Børneopsparing giver 25 % større lånemulighed i forhold til en almindelig rentefri konto. For eksempel giver 100 kroner på kontoen i 1 år mulighed for at låne 125 kroner med afvikling over 2 år. 

BØRNEOPSPARING med rente

Børneopsparing er en konto med tilskrivning af rente på sædvanlige vilkår. Der kan oprettes én konto per barn indtil barnet fylder 14 år. Du kan højst indbetale 3.000 kroner om året op til i alt 36.000 kroner. Indskuddet er bundet i mindst 7 år og kan udbetales når barnet er mellem 14 og 21 år. Renteindtægterne er ikke skattepligtige. Du kan få et depot tilknyttet kontoen, hvis du vil have opsparingen placeret i værdipapirer.

BØRNEBØRNSOPSPARING med rente

For dig, der ønsker at lave en opsparing til dine børn eller børnebørn udover den almindelige børneopsparing. Kontoen har tilskrivning af rente på sædvanlige vilkår og der er mulighed for indskud op til 300.000 kroner. Indskuddet er bundet til barnets 18. år, men kan forlænges til barnet fylder 21 år.

rentefri boligopsparing

Vil du være godt forberedt, når du en dag skal købe egen bolig, så opret en Rentefri Boligopsparing, hvor du opsparer dobbelt så meget lånemulighed til lav rente som på en almindelig rentefri konto. 1 krone på en Rentefri Boligopsparing i 1 år giver dig fx mulighed for at låne 2 kroner med afvikling over 2 år.

Dit indskud er ikke bundet og kan frit hæves, men for at udnytte den dobbelte lånemulighed skal din opsparing anvendes til køb af egen bolig, det vil sige hus, ejerlejlighed eller andelsbolig. Ønsker du at anvende pengene til andre formål, beregner vi lånemuligheden som på en almindelig rentefri konto.

Du betaler lånet tilbage med en fast månedlig ydelse. Jo kortere tid, du kan afdrage lånet over, jo større beløb kan du låne. Renten er variabel og lånet tilbydes på sædvanlige vilkår efter en almindelig kreditvurdering.

Priser og vilkår

icon-blivendel-white

BLIV kunde

og en del af fællesskabet

icon-legitimation-white

INDSEND DOKUMENTER

Sikker overførsel af filer

icon-nyhedsmail-white

TILMELD NYHEDSMAIL

Gå ikke glip af nyheder og aktiviteter