Folkesparekassen Mobilbank
Folkesparekassen
GRATIS - i Play Butik
Vis

NETBANK

MENU

Søg

Prioritetslån

Fleksibelt lån til fast ejendom

Folkesparekassens prioritetslån er et alternativ til dit realkreditlån. Ikke mindst hvis du i dag har variabel rente i form af F1, F2, F3 eller F4 og en belåningsprocent på 60-80 % af din ejendoms værdi (55-75 % i dit fritidshus). Prioritetslånet kan erstatte hele dit eksisterende realkreditlån, men du kan også bruge det i kombination med lånet.

Renten på prioritetslån er højere end den, du betaler for et variabelt forrentet realkreditlån. Til gengæld sparer du bidragssatsen. Desuden er de samlede stiftelsesomkostninger lavere på prioritetslånet, end de er på et realkreditlån.

Med prioritetslån opnår du et fleksibelt lån i din faste ejendom. Lånet kan altid indfries til kurs 100. Derudover har du mulighed for til enhver tid at indbetale et ekstraordinært afdrag på lånet og hæve beløbet igen omkostningsfrit, hvis du senere får brug for pengene. 

Rent praktisk foregår det sådan, at når vi udbetaler lånet, opretter vi samtidig en indlånskonto, hvorfra ydelserne på lånet skal hæves. Indlånskonto og lån har samme rentesats, så renten på det indestående modregnes i renten på lånet. Det betyder, at du reelt kun betaler rente af nettogælden.

Renten på prioritetslån er variabel. 

Hvis lånet helt erstatter et realkreditlån og derfor har 1. prioritet, er renten 2,15 % p.a. for lån med afdrag og 2,65 % p.a. for lån med afdragsfrihed.* 

Såfremt lånet kun erstatter den yderste del af et foranstående realkreditlån, er renten 3,15 % p.a. for lån med afdrag og 3,65 % p.a. for lån med afdragsfrihed.**

Vi tilbyder prioritetslån fra minimum kr. 250.000 med en løbetid på op til 30 år. Lånet kan eventuelt etableres med afdragsfrihed i op til 10 år, hvor du i den afdragsfri periode kun betaler de løbende renter. Vi yder dig lånet mod at få sikkerhed i ejendommen. Hvis du sælger boligen, skal lånet indfries. 

Lyder prioritetslån som noget for dig? Kontakt din rådgiver og få beregnet, hvad der bedst kan betale sig for dig.


Tilbuddet gælder både nye og eksisterende kunder i Folkesparekassen og kan anvendes til nybelåning eller omlægning af realkreditlån i privat ejerbolig, fritidshus eller erhvervsejendom. Lånet etableres med direkte pant. Rentesatsen er variabel og kan ændres med samme varsel som Folkesparekassens øvrige udlån. Indlån udover den aktuelle restgæld på lånet forrentes ikke. Der opspares heller ikke Årskroner på indlånet. Der kan ikke knyttes kort, betalingsaftaler eller andre former for betalingsmiddel til indlånskontoen. Folkesparekassen kan til enhver tid lukke for prioritetslån, hvis markedsbetingelserne ændrer sig væsentligt.

Beregningseksempel 1. prioritetslån uden afdrag: Lånebeløb 250.000 ‌kr. med en pålydende rente på 2,65‌% p.a. svarende til en debitorrente på 2,68‌%. Løbetiden er 30 år. Årlige omkostninger i procent før skat (ÅOP) er 3,0%. Samlede kreditomkostninger er 158.817 ‌kr., og det samlede beløb, der skal tilbagebetales, er 408.817 ‌kr. før skat. Månedlig ydelse før skat er 581,00 ‌kr./1.413,00 ‌kr. 

Beregningseksempel 1. prioritetslån med afdrag: Lånebeløb 250.000 ‌kr. med en pålydende rente på 2,15‌% p.a. svarende til en debitorrente på 2,17‌%. Løbetiden er 30 år. Årlige omkostninger i procent før skat (ÅOP) er 2,6‌%. Samlede kreditomkostninger er 106.929 ‌kr., og det samlede beløb, der skal tilbagebetales, er 356.929 ‌kr. før skat. Månedlig ydelse før skat er 991,47 ‌kr.  


** 

Beregningseksempel 2. prioritetslån uden afdrag: Lånebeløb 250.000 ‌kr. med en pålydende rente på 3,65‌% p.a. svarende til en debitorrente på 3,70‌%. Løbetiden er 30 år. Årlige omkostninger i procent før skat (ÅOP) er 4,1‌%. Samlede kreditomkostninger er 216.604 ‌kr., og det samlede beløb, der skal tilbagebetales, er 466.604 ‌kr. før skat. Månedlig ydelse før skat er 800 ‌kr./1.544,19 ‌kr. 

Beregningseksempel 2. prioritetslån med afdrag: Lånebeløb 250.000 kr. med en pålydende rente på 3,15‌% p.a. svarende til en debitorrente på 3,19‌%. Løbetiden er 30 år. Årlige omkostninger i procent før skat (ÅOP) er 3,6‌‌‌%. Samlede kreditomkostninger er 156.464 ‌kr., og det samlede beløb, der skal tilbagebetales, er 406.464 ‌kr. før skat. Månedlig ydelse før skat er 1.129 ‌kr.


 

Kontakt os for at aftale
et møde, hvis du vil høre
mere om dine muligheder


back-arrow Tilbage

icon-blivendel-white

BLIV kunde

og en del af fællesskabet

icon-legitimation-white

INDSEND DOKUMENTER

Sikker overførsel af filer

icon-nyhedsmail-white

TILMELD NYHEDSMAIL

Gå ikke glip af nyheder og aktiviteter